16-08/13 noter
Markedet:
Afhænger af økonomi – udbud/ efterspørgsel og efterspørgsel
blandt forbrugerne.
Staten:
Velfærdssamfund – borgerne giver penge til staten, men får
også en masse fordele. Hvis borgeren ikke betaler ret meget til staten, giver staten
heller ikke ret meget til den enkelte borger.
Sociale netværk /det
civile samfund:
Når familie og venner træder til og hjælper, uden at blive
betalt for det. Eksempelvis ved flytninger, hækklipning osv. Men også i forhold
til frivillige organisationer.
Størrelsen af de forskellige dele (markedet, staten og det
sociale netværk) afhænger meget af skatten, og i høj grad af hvilken
velfærdsmodel man har. I Danmark har staten et meget stort ansvar, og måske er
markedet derfor knap så stort, som i andre dele af verden, eksempelvis i USA,
hvor staten ikke fylder nær så meget, så betyder markedet mere, og man er også
i større grad afhængig af sit sociale netværk.
Få styr på velfærden og
velstanden, hvad der er hvad
Velfærd: Velfærd
er et begreb man bruger, når man eksempelvis skal betegne lykke. Når den danske
stat er en velfærdsstat, betyder det ikke, at den gør alle mennesker lykkelige,
men at den gør sit bedste for, at give den enkelte borger nogle metoder,
normer, værdier og støtte til at kunne få det liv, der gør den enkelte borger
lykkelig. I og med, at vi alle er forskellige, og vi alle har forskellige
begreber om hvad lykke for os er, så kan staten imidlertid bidrage, med det,
som eksempelvis den danske stat gør.
Velstand: Velstand
er ikke nødvendigvis tilknyttet til lykke. Velstand er at være rig, og have
muligheder og midler til at gøre en masse ting. Man kan sagtens være rig, uden
at være lykkelig.
Hvilke former for
økonomiske tankegange der bruges
Markedsøkonomi: Markedsøkonomien
er den økonomiske betegnelse der bruges om et land, der har den form for
økonomi, hvor prisen på en vare afhænger af udbud og efterspørgsel. Hvis en
vare er eftertragtet, men der er ikke er meget af den, vil prisen sædvanligvis
stige, hvorimod, hvis der ikke er efterspørgsel efter en vare, vil prisen
automatisk falde. Det gælder ikke kun vare, men kan også omhandle indkomster
osv. Det gode ved markedsøkonomien er, at incitamentet (motivationen) for
arbejderne i markedsøkonomien er god, for man belønnes økonomisk. En af ulemperne
ved markedsøkonomien er, at der ofte kommer til at stå folk uden arbejde, fordi
deres arbejdsplads går konkurs. Denne hænger sammen med liberalismen, hvor
frihed og den private ejendomsret spiller en meget stor rolle.
Planøkonomi: Denne
form for økonomi er ikke aktuel i særlig mange lande, men blev brugt i det
gamle Sovjetunionen, Polen osv. Her fastsættes prisen for måske 5 år af gangen
på en bestemt vare, eller indkomst, men af staten. Det er dermed staten der
vælger, hvem der skal arbejde hvor, og have hvad i løn, og også staten der bestemmer
hvor mange varer der skal produceres. Det dårlige ved planøkonomien er, at der
ofte kommer et ressourcespild i form af for mange producerede varer, i forhold
til salget – og prisen justeres ikke. Det er heller ikke med til at styrke
incitamentet ved den enkelte arbejder, fordi vedkommende ved, hvad der skal
produceres, og man får hverken mere eller mindre i løn, hvis man producerer
hhv. flere eller færre varer, end målet. Denne hænger sammen med socialismen
som opstod som modsvar på både konservatismen og liberalismen.
Blandingsøkonomi: Denne
økonomi har vi i Danmark. Danmarks økonomi er en blanding af de to forrige
økonomier, forstået på den måde, at vi i Danmark har en stor offentlig sektor,
som ikke bestemmes af markedsmekanismen. Her får man fastlagt et beløb,
eksempelvis som løn-, kontanthjælps- eller dagpengemodtager. Men der er også en
anden side af økonomien, nemlig markedsøkonomien. I det private er der nemlig
markedsøkonomi. Dvs. At det eksempelvis er et spørgsmål udbud og efterspørgsel
når det kommer til varer i et supermarked, på biler osv. Men at der i henhold
til eks. Dagpengemodtagere er fastsat et beløb. Det gode ved en sådan økonomi
er, at man sikrer, at alle har en sum penge at leve for, og man kan få hjælp,
hvis man har brug for det (velfærdsstaten). En af ulemperne er, at staten ikke
kan udrydde arbejdsløsheden helt, og at der grundet de høje skatter, ikke er
helt så motiverede medarbejdere på diverse arbejdspladser.
Samspillet mellem
borger og stat i velfærdsstaten
Staten og den enkelte borger er, i velfærdsstaten, meget
afhængige af hinanden. Staten får penge fra borgeren (og fra indirekte skatter,
som moms og andre afgifter), og de bliver så fordelt ud til forskellige steder,
personer mm. Som til eksempelvis sygehusvæsnet og kontanthjælpsmodtagere.
Omvendt er den enkelte borger også afhængig af staten, da det kan være, at man
får brug for kontanthjælp eller dagpenge. Man får også mange ting som
lægehjælp, sygepleje og meget mere af staten, når man har brug for det.
