Den residuale velfærdsmodel er også bedre kendt som den
liberale model. En af grundtankerne for den liberale model er, at den ikke
betragter staten som et serviceorgan for borgerne – det stærke individ klarer
sig selv.
Den residuale velfærdsmodel findes blandt andet i USA og
England. Her i Danmark er Liberal Alliance nok det eneste parti, der nærmer sig
en politik, der ønsker en fuldkommen residual model for Danmark.
Her er fordelingen af roller hos de tre aktører, staten,
markedet og civilsamfundet, fordelt således at staten, i modsætning til her i
Danmark, spiller den mindste rolle. Sociale ydelser er her begrænset så meget,
at det kun er de allermest trængende borgere, som har ret til den. Dette
skyldes den lave skat, som giver statskassen en lavere indkomst og derved færre
midler at dele ud til folket.
Som følge af dette må borgerne selv købe sin velfærd gennem
penge tjent på arbejdsmarkedet. Staten må derfor ikke forhindre
markedsøkonomien i at virke optimal og ligesom i markedsøkonomien tror man på,
at arbejdsmarkedet regulerer sig selv. Borgerne er deres egen lykkes smed og
skal forsørge sig selv ved at tilpasse sig markedet for at blive i arbejde. Det
vil eksempel betyde at gå ned i løn, øge indsatsen eller ændre
arbejdstimerne.
Ulempen ved dette er dog, at hvis alt går galt (at man
eksempelvis mister sit arbejde), så er man virkelig på røven, da staten ikke
kan tilbyde et sikkerhedsnet.
Den residuale model har som tidligere nævnt rod i lande med
meget stærke traditioner, og hvor velfærden skabes af det private initiativ i
civilsamfundet. Hvis man ikke kan klare sig på markedet, er det civilsamfundet,
som skal tage sig af de udsatte og staten bliver kun inddraget for de
allersvageste.
Eksempelvis så vi i Michael Moores dokumentar ”Sicko”, at et
forældrepar, hvor moren fik kræft og manden led af flere blodpropper, var
tvungne til at flytte ned i deres voksne børns kælder, fordi deres forsikring
løb op og de ikke kunne arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar