Det Arabiske forår, en kamp om demokrati i de nordafrikanske
og mellemøstlige landes diktatur, satte for alvor gang i den Syriske
borgerkrig.
1945 oprettes Libanon og Syrien ved at tegne nogle streger,
fordi man gerne vil have, de skal være selvstændige senere hen. Dette skaber
problemer, på grund af forskellighederne i befolkningen. I cirka 50 år har man
kunnet se gennem fingrene med dette, da de korrupte ledere har kunnet styre
mængden af information, der nåede ud til omverdenen. Dog sørger udbredt teknologi
og global kommunikation nu for, at krigsforbrydelser når ud til folket, hvilket
pisker en stemning op imod den siddende diktator.
Hvorfor finder FN ikke en løsning?
USA vil gerne i krig (men har ikke råd)
Kina og Rusland vil hellere finde en diplomatisk løsning
Rusland producerer en masse våben til Syrien og resten af Mellemøsten
og ønsker derfor ikke at påvirke deres økonomiske politik ved at inkludere et
Syrienangreb i deres udenrigspolitik.
Kina undertrykker Tibet og stemmer derfor imod forslaget om
at blande sig i Syrien. Hvis FN åbner op for at blande sig i interne problemer,
frygter Kina, at man også vil begynde at blande sig i deres undertrykkelse af
Tibet.
Flygtninge
De fleste flytter til nabolandene, Tyrkiet, Irak, Jordan og
Libanon. Problemet med dette er, at flygtninge sjældent har ret til arbejde på
grund af den allerede eksisterende arbejdsløshed i landet, de immigrerer ti.
Guldkorn
fra Wikipedia:
“In June 2013, the death toll surpassed 100,000
according to the United Nations.”
“International organizations have accused both
government and opposition forces of severe human rights violations.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar