Læserbrev 

Jeg synes, at der skal skæres i overførselsindkomsterne (kontanthjælpen især), så vi kan få folk ud på arbejdsmarkedet igen. Det danske samfund er indrettet, så de svageste i samfundet modtager økonomiskhjælp og støtte. Vi giver noget til de andre via fx skat, men det kommer tilbage til os selv i sidste ende ved, at vi fx kan gå gratis i skole og komme gratis til læge. Derfor synes jeg også, at vi som borgere i Danmark har en pligt, der lyder på, at bidrage til samfundet hvis vi er i stand til det. Velfærdsstaten bygger bl.a. på sætningen ”Gør din pligt og kræv din ret.” Det er måske mere blevet til kræv din ret, og gør måske din pligt.

Jeg ser ingen grund til at nogle mennesker, som faktisk arbejder, kan tjene mindre end dem der ikke arbejder, men får penge fra staten. Der er altså tale om mennesker der står tidligt op hver morgen og tager de ufaglærte jobs, mennesker der stadig bidrager til samfundet og ikke sidder derhjemme og har ondt af sig selv. Derfor mener jeg at kontanthjælpen skal sættes ned så der er et behov eller en motivation fra den arbejdsløse, om at få en uddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet.

Grænsen på 2 år for dagpenge synes jeg er helt retfærdig, så den synes jeg ikke der skal ændres ved.

Jeg er både enig og uenig med Karina og Lisbeth. De har ret i at pengene man får som kontanthjælpsmodtager ikke gør godt, fordi man som kommune ikke kan vide hvad pengene bliver brugt til. Pengene kan blive brugt på alt andet end at holde en ikkeeksisterende hverdag kørende. I stedet for kunne nogle af pengene blive brugt på ansættelse af flere psykologer, lærer eller pædagoger, der faktisk vil være i stand til at hjælpe dem på fode mentalt.

Altså skære ned på kontanthjælpen, men øge den hjælp der kommer i form af varme hænder.