Læserbrev – slut med samfundsnasseri
Vi mener at der skal være et
økonomisk incitament for at have et arbejde i Danmark. Det er for dårligt at
der i dagens Danmark er incitament for at nasse på samfundet, via kontanthjælp
og andre overførselsindkomster. Hvis
man er for syg til at arbejde, og tjene til sit liv på vanlig vis, så mener vi
dog at fællesskabet skal træde til. Ingen ønsker en stor gruppe af mennesker, som går til grunde i
fattigdom, eller henvises til berigelseskriminalitet for at brødføde sig selv.
Vi ved jo godt hvem de beriger sig hos, og derfor giver det mening at afværge
den værste fattigdom.
Dybest set handler det om, hvor vidt man gider arbejde, eller ej. Der
kan være flere årsager til, at en person som ellers er rask ikke gider arbejde.
Værdien ved at arbejde kan være for lille, i forhold til værdien af en
overførselsindkomst. Men det kan også handle om, at man bare synes det er
sjovere at se de unge mødre i TV, spille World Of Warcraft på nettet, sidde på
Facebook, eller tænke store, men værdiløse tanker om livet og universet.
Hvis du bare er doven, så skal du ikke drikke kaffe på andres regning,
uden at yde noget. I vores drømme-samfund skal du selv finde motivationen, for
der er ingen offentlige kasser du kan stikke dine lange fingre ned i. Kun
frivillige, private organisationer som kan hjælpe dig på fode, eller i gang. Og
hvis du bare vil drikke kaffe, så vil deres hjælp nok være tidsbegrænset.
Kort sagt må en beskæftigelsespolitik
være baseret på, at du bliver tvangs-motiveret af fællesskabet/samfundet hvis
du bare er doven.
Vi mener også at det mindste man kan forlange af en ledig, som er rask
og rørig, er vel, at vedkommende gør hvad han/hun kan, for at blive
selvforsørgende, og nyttig for fællesskabet, frem for at være en økonomisk
byrde for samme/sammfundsnasser.
Som udgangspunkt må det også være sådan, at hvis både helbredet,
kompetencerne og holdningen er i orden, men man er ledig på grund af manglende
jobs, så skal man behandles med respekt, og ikke mødes med tåbelige kontrolsystemer,
og nedværdigende aktivering for aktiveringens skyld.
Overførselsindkomsterne skal
reformeres. Det skulle gerne ende ud i som før sagt at der skal være et økonomisk
incitament for at arbejde, og intet for at komme på en overførselsindkomst. Vi mener
at det handler om at inkludere de
syge, de svage og de handicappede på arbejdsmarkedet og i samfundet frem for at
opgive dem og parkere dem på sidelinjen med en fast ydelse.
Anders og Sindri
Ingen kommentarer:
Send en kommentar