Spørgsmål 5-7 11 lektion farvelfærd

Empowerment:

Med Empowerment vil man lægge nogle af statens opgaver over på det civile samfund, ideen er at man giver den enkelte borger større indflydelse på sig og andres liv, således at man kan sørge for sin egen velfærd.

Udvidelsesstrategi:

Der er beskæringer i serviceydelserne fra staten, vi prøver at få private virksomheder til at overtage nogle af de opgaver som det offentlige traditionelt har taget sig af. F.eks. privatskoler, børnehaver, hjemmepleje osv.
På den måde vil det offentlige ikke være ansvarlig for eventuelle uforudsete udgifter, og kan hyre den virksomhed der kan yde den bedste service til laveste pris.
Man kan også indføre brugerbetaling: Det vil sige at man selv skal betale for f.eks. lægebesøg, uddannelser. Så betaler man altså ekstra for den service som staten yder.
Man kan også indføre indkomstbestemte sociale ydelser, hvilket betyder at dem der kan, selv skal betale for uddannelser osv.
Man kan også udvide arbejdsstyrken ved at øge indvandring, få de unge hurtigere på arbejdsmarkedet, eller forhøje pensionsalderen og fjerne efterlønnen.

Individualisering og sort arbejde:

Med øget individualisering vil velfærdsstaten blive svækket, da man kommer til at skulle fokusere mere på sig selv og sine egne behov, og ikke tænker på at holde sammen som land og hjælpe hinanden. Det er dog ikke et stort problem endnu, da folk stadig er tilhængere at velfærdsstaten.
Noget der også i svækker velfærdsstaten er sort arbejde, her modtager de civile altså en ydelse som ikke går ind under skat, og derved ikke bidrager til samfundet. Det er en meget egoistisk ting at gøre, men mange gør det dog alligevel. Man kan også diskutere hvornår det er sort arbejde, f.eks. hvis din bedste ven er tømrer, og han hjælper dig med at fikse noget, er det så sort arbejde? Og hvornår er det så sort arbejde..

Samfundsfag opg. 1,2,3,4

1.    Hvilken problemstilling dækker betegnelsen den demografiske udfordring over? Inddrag hertil tabel 10.2 og Figur 1.2 Befolkningen fordelt efter køn og alder 2012 og 2050. (Se vedlagte bilag)

Der kommer flere og flere ældre mennesker, i forhold til unge mennesker. Det medfører, et mindre antal skatteborgere og flere ressourcekrævende borgere.

2.    Hvad kunne tænkes at menes med betegnelsen forventningspres. Prøv at koble begrebet til velfærdsstatens udfordringer.

Borgere forventer for meget, i forhold til, hvad der er råd til. Der er ikke penge nok, til at indfri borgernes ønsker og behov. Velfærdsstaten kan falde sammen.

3.    En af strategierne til at løse velfærdsstatens interne udfordringer er nedskæringsstrategien. Hvad er tanken bag?

Vi skærer i velfærden. Gør institutioner private. Indfører brugerbetaling. Dermed vil staten ikke være ansvarlig for uforudsete udgifter.

4.    Hvad er fordelen ved udlicitering og hvordan adskiller det sig fra indførsel af brugerbetaling? Kom med eksempler fra bogen samt egne.

Fordelen er, at borgerne ikke betaler noget. Staten sparer penge f.eks. i børnehaver. Da de betaler til det private i stedet for offentlige, kan de hyre den virksomhed, der kan yde den bedste service til den laveste pris. Dermed skal det offentlige heller ikke betale for uforudsete udgifter.
Det adskiller sig ved at borgerne ikke skal betale mere i skat, end de gjorde i forvejen.

- Vinni, Emil, Julie og Nina

Sundhedssystemet i USA og Danmark --- Fordele og udlemper

Sundhedssystemet i USA og Danmark

Danmark

Fordele:
Alle kan få pleje
Effektiv og hurtig behandling
Hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarked
Forsikring udgifter
Frit valg
 
Ulemper:
Høje skatter
Lange ventetider (kroniske sygdom)
Du kan ikke vælge fra
Du betaler for andre

USA

Fordele:
Lav skat

Forsikringsselskaber tjener gode penge --> Aktionærerne
Ventetiden er kortere

Ulemper:
Svært at blive forsikret (50 mio. er ikke)
Dyr lægehjælp

Den korporative velfærdsmodel (konservative):
Hvis borgerne ikke har støtte skal staten/kirken tage over. Det er det civile samfundet er dem der støtter samfundet i høj grad. Det er familien der er støtten i samfundet, og som skal sikre de borgere der ikke er på arbejdsmarkedet sikkerhed i form af forsikring. Borger der er på arbejdsmarkedet vil blive tildele de sociale ydelser gennem forsikringsordninger. 
De negative sider ved korporative velfærdsmodel vil være at de borger der ikke er på arbejdsmarkedet ikke ville blive tildelt forsikringsordninger, men være afhængig af velgørenhed, staten og kirken, hvis ikke de har familie til at hjælpe dem. 
Altså er det først og fremmest familien der skal løse problemerne, hvis det ikke er muligt er velgørenhedsorganisationer kirken/staten der overtager. Det betyder at den korporative velfærdsmodel subsidiaritetsprincippet.

Velfærdsmodellen "Den residule velfærdsmodel".(Liberale).

 Den residule velfærdsmodel bygger på en liberalistisk tankegang, hvor der er forskel på rig og fattig. 

 Det ligger vægt på markedet, hvor staten kun er for til det nødvendige. 

Staten skal gribe ind overfor de svage:  Hvis man ikke har så mange penge, kan man få statsstøtte i form af kontanthjælp osv. Men man ser helst at det skal være et så lav et  beløb som muligt.

Borgerne skal sikre deres egen velfærd via markedet (selv vurdere, hvilke behov han eller hun har og derefter selv købe sig adgang til socialt sikkerhedsnet og velfærdsydelser. - overlader mest mulig initiativ til borgere selv, hvilket gør modellen til stærk individorienteret.

Fordele: 

• lav skat. 
• Man kan selv vælge hvor mange penge man vil bruge på forsikring.

Ulemper: 

• Forskellen mellem rig og fattig er stor.
• Man skal selv betale for uddannelse, hvilket er meget dyrt, og alle for derfor ikke en uddannelse. 
• De fattigste har ikke råd til sygeforsikring og kan derfor ikke få lægehjælp uden at optage gæld.

 Denne velfærdsmodel bliver anvendt i bl.a. USA, England og Irland.
Residual betyder resterende.

Modellen ser sådan ud: Meget lidt stat, så kommer civil-samfundet, og marked er det der styrer samfundet mest.

Den Residuale Velfærdsmodel

Den residuale velfærdsmodel

Liberalistisk tankegang – Man er sin egen lykkes smed.

Lande som USA, Irland, Storbritannien benytter elementer af modellen.

Man skal sikre sin egen velfærd via markedet, derfor er skatten lav. Det betyder at staten kun skal hjælpe de mennesker, som er økonomisk dårligt stillet og derfor ikke kan købe deres egen velfærd. Eksemplet passer nok bedst på den engelske velfærdsmodel, da der i USA næsten ingen offentlig støtte er.

Kvaliteten på de offentlige serviceydelser er ikke  af samme kvalitet som markedets serviceydelser da staten, som skrevet, ikke får lige så mange penge fra skatten.

Dermed skal staten holde sig fra at løse problemer, som borgerne selv kan løse via markedet eller civilsamfundet.

Stor ulighed i samfundet – mange meget fattige og  mange meget rige

 

I den residuale velfærdsmodel er markedet den primære leverandør af velfærd,  mens civilsamfundet er mindre dominerende og staten mindst.

Den Residuale Velfærdsmodel

Den residuale velfærdsmodel er også bedre kendt som den liberale model. En af grundtankerne for den liberale model er, at den ikke betragter staten som et serviceorgan for borgerne – det stærke individ klarer sig selv.

Den residuale velfærdsmodel findes blandt andet i USA og England. Her i Danmark er Liberal Alliance nok det eneste parti, der nærmer sig en politik, der ønsker en fuldkommen residual model for Danmark.

Her er fordelingen af roller hos de tre aktører, staten, markedet og civilsamfundet, fordelt således at staten, i modsætning til her i Danmark, spiller den mindste rolle. Sociale ydelser er her begrænset så meget, at det kun er de allermest trængende borgere, som har ret til den. Dette skyldes den lave skat, som giver statskassen en lavere indkomst og derved færre midler at dele ud til folket.

Som følge af dette må borgerne selv købe sin velfærd gennem penge tjent på arbejdsmarkedet. Staten må derfor ikke forhindre markedsøkonomien i at virke optimal og ligesom i markedsøkonomien tror man på, at arbejdsmarkedet regulerer sig selv. Borgerne er deres egen lykkes smed og skal forsørge sig selv ved at tilpasse sig markedet for at blive i arbejde. Det vil eksempel betyde at gå ned i løn, øge indsatsen eller ændre arbejdstimerne. 

Ulempen ved dette er dog, at hvis alt går galt (at man eksempelvis mister sit arbejde), så er man virkelig på røven, da staten ikke kan tilbyde et sikkerhedsnet.

Den residuale model har som tidligere nævnt rod i lande med meget stærke traditioner, og hvor velfærden skabes af det private initiativ i civilsamfundet. Hvis man ikke kan klare sig på markedet, er det civilsamfundet, som skal tage sig af de udsatte og staten bliver kun inddraget for de allersvageste.

Eksempelvis så vi i Michael Moores dokumentar ”Sicko”, at et forældrepar, hvor moren fik kræft og manden led af flere blodpropper, var tvungne til at flytte ned i deres voksne børns kælder, fordi deres forsikring løb op og de ikke kunne arbejde. 

Den universelle velfærdsmodel

Den universelle velfærdsmodel

Den er inspireret af socialdemokratisk ideologi.
Den tager udgangs punkt i kapitalistiske samfund. 
De vil have bladningsøkonomi, det er der hvor staten tager sig af market for at sikre alle borgere.

Alle borger har samme rettigheder og alle betaler skat, de betaler dog ikke det samme, men betaler progressivt.
Det kan kaldet for Robin Hood princippet, for der bliver taget fra de rige og gives til de fattige.

Den universelle velfærdsmodel forsøger at udligne økonomiske forskelle i de forskellige sociale grupper.

Velfærdsmodelen findes hovedsageligt i de skandinaviske lande.

Den universelle velfærdsmodel er bygges op omkring:
 - Staten (væger størst)
- Market (Der efter market)

-       civilsamfundet (mindst betydning)

Shakib, Fadumo, Sindri, Vinni & Cecilie