torsdag den 26. september 2013

Velfærdsmodellen "Den residule velfærdsmodel".(Liberale).

 Den residule velfærdsmodel bygger på en liberalistisk tankegang, hvor der er forskel på rig og fattig. 

 Det ligger vægt på markedet, hvor staten kun er for til det nødvendige. 

Staten skal gribe ind overfor de svage:  Hvis man ikke har så mange penge, kan man få statsstøtte i form af kontanthjælp osv. Men man ser helst at det skal være et så lav et  beløb som muligt.

Borgerne skal sikre deres egen velfærd via markedet (selv vurdere, hvilke behov han eller hun har og derefter selv købe sig adgang til socialt sikkerhedsnet og velfærdsydelser. - overlader mest mulig initiativ til borgere selv, hvilket gør modellen til stærk individorienteret.

Fordele: 
  • lav skat. 
  • Man kan selv vælge hvor mange penge man vil bruge på forsikring.
Ulemper: 
  • Forskellen mellem rig og fattig er stor.
  • Man skal selv betale for uddannelse, hvilket er meget dyrt, og alle for derfor ikke en uddannelse. 
  • De fattigste har ikke råd til sygeforsikring og kan derfor ikke få lægehjælp uden at optage gæld.
 Denne velfærdsmodel bliver anvendt i bl.a. USA, England og Irland.
Residual betyder resterende.

Modellen ser sådan ud: Meget lidt stat, så kommer civil-samfundet, og marked er det der styrer samfundet mest.



1 kommentar:

  1. Universelle velfærdsmodel (primært Skandinavien - socialdemokratisk)
    Staten: Staten betyder meget i forhold til den Universelle velfærdsmodel. Den skal sikre borgernes velfærd gennem serviceydelser og omfordeling via skatten (Robin Hood princippet), som eksempelvis kontanthjælp, dagpenge mm. Det er nogle ydelser alle har ret til, uanset indkomst, status osv.
    Markedet: Markedet spiller ikke en særlig stor rolle i forhold til i den residuale velfærdsmodel, hvor det er markedsøkonomien der styrer det meste. Staten blander sig også i markedsmekanismen, for at sikre at alle borgere har mulighed for rimelige livsbetingelser.
    Det civile samfund: Det civile samfund spiller i mindre grad en rolle for den universelle velfærdsmodel. Det er ikke en særlig central ”rolle” i samfundet. Det er staten der tager vare på de fleste af de serviceydelser, som andre steder er familiens problem. Eksempelvis plejehjem og ældrepleje.
    Socialisme><Socialdemokratisme
    Hvor Socialdemokratisme anerkender det politiske system og ved hjælp af demokratiet vil gennemføre socialistiske ideologier (som eks. Velfærd), anerkender Socialismen ikke det politiske system, og ønsker ændringer gennem revolutioner og at det hele skal være statsejet.
    Den Universelle velfærdsmodel tager i høj grad hensyn til befolkningens behov via Marshalls behovspyramide.

    SvarSlet