torsdag den 10. oktober 2013

Hvad er det perfekte liv?




Mennesker har lyst til at leve. Mennesker har lyst til at leve et rigt liv, men hvad er et rigt liv? Det er forskelligt for de forskellige klasser i samfundet. For nogen er det et hus, nogen en telefon, nogen et måltid om dagen. Hvis man har muligheden for et leve et ifølge sig selv, perfekt liv uden at skulle bidrage, hvorfor så gøre det?

Hvis man skal formulere et eksempel kunne det forklares sådan her.

John på 8 år bor i en husstand uden en far og med en mor på kontanthjælp. John ønsker sig iPhone . På hans fødselsdag bliver hans ønske opfyldt og det er glade dage. Men hvordan har moren råd til det? Fordi at kontanthjælpen er ulogisk høj, og fordi at hun sparer på de forkerte ting som f.eks. skoleredskaber, sund mad osv. Alt sammen bidrager til han får en dårlig skolegang (den er jo ligegyldig ifølge moren). I øvrigt er det også ligegyldigt hvis hun bruger for mange penge. Hun kan bare hente nogle flere ved kommunen. Moren har altså ikke et personligt forhold til pengene fordi hun bare får dem udleveret. Hun har ikke slidt og slæbt.

På Johns alder tænker man ikke på biler, store huse eller status. Der tænker man mindre som for eksempel en iPhone.

Et kontra eksempel.

Jimmi går i samme klasse som John. Hans far og mor arbejder begge med mindsteløn. Som John ønsker Jimmi sig også forfærdelig meget en iPhone men han ved nok godt at han ikke får den. han får ikke så tit nye ting. På hans fødseldag får han ingen iPhone.
Han får derimod en ældre model af et andet mærke. Hans forældre kan se at han bliver skuffet, selvom han godt vidste der ikke var de store chancer for at han fik hvad han ønskede. De prøver at forklare ham at der simpelthen ikke er råd til en splinterny smart iPhone med deres hårdtindtjente løn, og i øvrigt er det også en overflødig ting. Det vil altså sige at de har et andet syn på penge fordi de selv tjener dem, og de giver de videre til John. John har som skrevet ikke fået den iPhone han ønsker ergo er det altså ikke hans perfekte liv, og som jeg skrev i starten søger folk efter deres perfekte liv, og han ved at den eneste måde at gøre så han for råd til de goder han nu har lyst til, er ved at arbejde.


Det som går galt her, og som kommer til at føre John hen imod at blive som sin mor er at hun videregiver sit forhold til penge(altså sit upersonlige forhold til penge fordi hun ikke har tjent dem selv) til sit barn. John kan ikke se hvorfor han skulle begynde at arbejde, når han alligevel får det som ifølge ham symboliserer det perfekte liv. Penge vokser på træer og kan hentes nede ved kommunen.

Men kan man ikke følge John? Min overskrift er det perfekte liv, og hvis man har adgang til dette (henviser til mit eksempel omkring at John får sin iPhone)  er der vel ingen grund til at arbejde? Hvis man derimod gjorde sådan at det fik konsekvenser at være arbejdsløs, skal man nok finde et arbejde. Hvorfor? Fordi mennesker har et indbygget fantastisk overlevelsesinstinkt, uden man måske ved det.

Men hvad skal der så ændres?

Hele kontanthjælpsordningen skal reformeres. Ihvertfald for den gruppe som ikke er hindret i at arbejde. Jeg ser ikke andre muligheder. Det lyder måske barskt, men disse "ofre" skal nok indorde sig efter et stykke tid. Og hvorfor tror du så at "ofrene" vil indordne sig Aske? - Det bringer mig tilbage til min første sætning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar