torsdag den 10. oktober 2013


Få de arbejdsløse i gang!

Vi bliver nødt til at få de arbejdsløse op af sofaen og i gang!
I dag er der så stor forskel på de sociale klasser og den bliver kun større, ved at flere og flere ender på kontanthjælp og bliver mere og mere dovne.
Problemet er, at middelklassen kigger ned på underklassen, i stedet for at hjælpe dem.
”Hvis de bare får deres penge, må de vel være tilfredse”, og ja, det er de helt sikkert, de kan gå hen hver uge, få deres penge og derefter hjem på sofaen, til det er tid til at hente penge igen.
Vi kan da bare ignorere det, vi har jo nok  at tænke på selv. Problemet er bare, at det er vores hårdt tjente skattekroner, der bliver brugt på dem, som i princippet ikke bidrager med noget. Vi er et velfærdssamfund og sådan er tingene skruet sammen, alle skal have en chance.
Det er jo meget fint alt sammen, men hvis vi bare kunne få halvdelen af dem beskæftiget med et eller andet, vil vi kunne spare en masse penge og jeg er sikker på, at det også vil gavne dem.
De fleste er vokset op med forældre på overførelsesindkomster, som har kunnet klare sig økonomisk, selv med flere børn.
De har fra helt små forstået, at der hvor de kommer fra, er uddannelse et tabu.
Man får jo penge, om man arbejder eller ej.
Hvis nogle få prøver at få en uddannelse alligevel, knækker de måske halvvejs, da de ikke får den optimale støtte eller har andre problemer, at tage sig af.
Og nå ja, de får jo penge, om de gør det eller ej.
Problemet ligger også ved de høje overførelsesindkomster, det er så umotiverende, at du kan ligge på sofaen og stadig få flere penge, end ved at have et lavtlønnet job. 
Hvis Danmark skal leve på viden i fremtiden, er det de fremtidige generationer, vi skal have fat i og hvis deres forældre er afhængige af en overførelsesindkomst, bliver de det højst sandsynligt også. Æblet falder altså ikke så langt fra træet!
Vi er nødt til at få de arbejdsløse i gang med et eller andet, inden det er for sent!


- Nina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar