Spiller velfærdsamfundet fallit?

Spiller velfærdsamfundet fallit?

Når Karina Pedersen mener, at det ikke handler om at bryde den sociale arv, men i stedet handler om, at det enkelte menneske ikke får muligheden for at tage ansvar for sit eget liv og egne handlinger i et samfund fuld af velfærdsydelser. Så kan man jo spørge sig selv som borger, hvorvidt velfærdsamfundet mange goder og tilbud støtter det enkelte menneske i at bidrage og udvikle sig i samfundet.
I vores velfærdssamfund kan den enkelte gå på kommunen, og få kontanthjælp uden at skulle gøre noget for pengene. Den nye kontanthjælpsreform som træder i kraft 1. januar 2014, stiller bl.a. krav om at bidrage eller uddanne sig for sin kontanthjælp. Jeg mener at reformen er et skridt i den rigtige retning, fordi det enkelte menneske får mulighed for at bidrage til samfundet og dermed også medvirker til at udvikle sig selv. Jeg mener med denne reform, vil man mere naturligt påtage sig et ansvar, fordi man følger sin egen udvikling og lever et hverdagsliv.

Jeg mener, ikke kun at reformer og regler i samfundet ændre problemerne i underklassen, det er vigtigt at understrege, at samfundet spiller en væsentlig rolle ved at blande sig og støtte de særligt udsatte i samfundet. Derfor mener jeg, at kommunen har en betydning i børns vilkår og opvækst, og har en rolle hos familier med svære betingelser.

Et eksempel, vi aldrig må glemme, er sagen i Tønder, hvor børnene fratages muligheden for at bestemme selv og få mulighed for at udvikle sig. Børnene har vanskelige betingelser, for at påtage sig ansvaret for eget liv, sådan om Karina Pedersen mener er betingelsen for forandringer i samfundet.

Derfor er jeg enig i Lisbeth Zornig, at samfundet skal gå aktivt ind og støtte disse mennesker. Med at gå aktivt ind og støtte mennesker, mener jeg at, fagpersoner og netværk skal vise disse udsatte mennesker, at livet kan leves anderledes og at livet har andre muligheder, sådan som Lisbeth oplevede gennem hendes opvækst på institutioner.

Jeg mener dog at, kommunen skal gå aktivt ind og støtte hele familien, i stedet for alene barnet, fordi barnet dermed får mulighed for at bevare kontakten med sin familie og samtidig oplever barnet at få støtte og dele ansvaret med nogle. Dermed vil barnet ikke være udsat i samme grad og ville forebygge at barnet bliver anbragt på institution eller i plejefamilie.

Velfærdsamfundet i sin passive form spiller fallit, men i sin aktive form medvirker den til forandring og støtte til samfundets svage.

Michelle